• Cloud & Data Platform
  • Microsoft
  • Case story

Samtidig med at første coronabølge rullede ind over Danmark i marts 2020, satte it-afdelingen i transportvirksomheden IAT foden på speederen i forhold til et stort transformationsprojekt. Behovene for at udskifte udtjent hardware og for bedre hjemmearbejdspladser faldt sammen. Med Microsoft Cloud Transformation er de fysiske servere bortskaffet, skalerbarheden er uendelig, og brugerne har væsentlig hurtigere adgang.

Siden casen blev skrevet er Conecto integreret i Danoffice IT. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller IAT's tilgang til opgaven/projektet.

Transportvirksomheden IAT, der bl.a. håndterer miljørigtig transport af farligt gods og logistik, har i dag en infrastruktur, der opdateres automatisk og kan skaleres op og ned på få minutter. Samtidig har de ca. 100 administrative medarbejdere fået mulighed for at arbejde ubesværet og med hurtigere hastigheder – både fra kontoret og hjemmefra.

Beslutningen om at flytte it-infrastrukturen og Microsoft-forretningsapplikationerne i skyen blev truffet for at undgå den tilbagevendende arbejdsbyrde, som udskiftning, vedligeholdelse og drift af fysisk hardware medfører. At corona brød ud samtidig og skabte behov for bl.a. Microsoft Teams og hurtigere adgang til applikationerne hjemmefra cementerede blot behovet for at gå cloudvejen.

”Vi havde fysisk hardware, der skulle skiftes. Så det var et gunstigt tidspunkt at tænke i nye løsninger. Alle vores brugere anvender Citrix hver dag, og hardwaren var blevet forældet. Det triggede behovet for at flytte Citrix i cloud og dernæst Microsofts it-infrastruktur og applikationer,” siger Poul Arne Olsen, It-ansvarlig i IAT.

Som en vellykket hjerteoperation

Selvom det for IAT koster mere at gå i skyen sammenlignet med at købe nyt hardware, valgte IAT at flytte alt i cloud af særligt tre årsager. ”Først og fremmest kræver nyt hardware for meget vedligeholdelse og drift. It-afdelingen slipper nu for at sætte fysiske servere op hvert tredje til femte år, og vi har outsourcet al drift. Det bliver hurtigere at få adgang til ny cloudbaseret hardware, fordi løsningen automatisk opgraderes i skyen. Så vi skal ikke bekymre os om stigende omkostninger til vedligeholdelse som hidtil, når den fysiske hardware har kørt i nogle år,” siger Poul Arne Olsen.

IAT monitorerer stadig den daglige drift, vi drifter Citrix Cloud, og Microsoft Office365 driftes via Microsoft Azure. ”Conecto (nu Danoffice IT) har vi jo tæt på i forhold til Citrix og som faglig rådgiver i denne proces. Det har været en stor transformation for os med mange byggeklodser og kan vel sammenlignes med en hjerteoperation, hvor patienten skal holdes i live samtidig. Det har taget et års tid, men er gået helt som forventet,” siger Poul Arne.

"Det har været en stor transformation for os med mange byggeklodser og kan vel sammenlignes med en hjerteoperation, hvor patienten skal holdes i live samtidig. Det har taget et års tid, men er gået helt som forventet,” siger Poul Arne Olsen.

Langt samarbejde: grundighed og analytisk tilgang

Vores samarbejde har stået på i 10 år, og især vores analytiske tilgang sætter Poul Arne Olsen stor pris på. ”Vestjyder som os holder meget af at have et personligt forhold til de konsulenter, der rådgiver os og kommer i vores virksomhed på fast basis. Vi kan også godt lide grundighed, og her udmærker de sig hver gang. De er fagligt kompetente, og deres analytiske tilgang sikrer, at der ikke opstår udiskuterede ting undervejs. Det skaber tryghed for os. Og så sender de løbende statusmails. Dem er jeg meget glad for, da jeg altid er opdateret på, hvad der er lavet, og hvad der udestår,” siger han.

Poul Arne Olsen fremhæver i den forbindelse også vores virtuelle round tables, VRT, som han jævnligt deltager på. ”Jeg får altid noget nyt med hjem. Noget, som jeg må undersøge, om vi gør eller burde gøre i IAT. Der er altid inspiration at hente inden for alverdens emner, og seancerne er så tilpas korte, at jeg altid kan finde tid i kalenderen til at få opfrisket min viden eller tilegne mig helt ny viden,” siger han.

Om IAT

IAT-koncernen med afdelingskontorer i Esbjerg, Kolding, Aabenraa og Wroclaw i Polen agerer globalt og lokalt, indenfor transport af farligt gods, logistik, skibsmægling samt servicering af energisektoren.

Koncernen beskæftiger flere end 200 ansatte og sikrer, gennem engagerede og kompetente medarbejdere, at både deres kunder og andre samarbejdspartnere oplever værdi i samarbejdet.

Fordelene ved en Cloud-løsning

I en Cloud Transformation flyttes it-infrastruktur og forretningsapplikationer væk fra datacentret eller hostingpartneren og erstattes af en service, også kaldet XaaS (Everything as a Service).

Forretningsfordelene er:

  • Pay-per use-betalingsmodel

  • Right-sizing og scaling

  • Indsigt i omkostninger

  • Konfigurerbare sikkerhedsindstillinger

  • Management, herunder image management, serviceovervågning, high availability og support

  • Governance

  • Hurtigere innovation gennem tjenester til dataanalyse, AI og ML

  • Højere tilgængelighed og tilnærmelsesvis 100% oppetid

  • Herre i eget hus - mulighed for at skifte samarbejdspartnere uden at skulle flytte services

LÆS FLERE CASE STORIES