I Danoffice IT har vi siden starten arbejdet for at sætte den højst mulige standard for ordentlighed og tryghed. Som et born global-selskab med en rækkevidde ud i de fjerneste afkroge af verden – og en position som førende leverandør til verdens største velgørende organisationer – har vi et stort ansvar at leve op til.

Vores opgave er særlig, og det er vores ansvar også. Derfor er ansvar hos os en samlet betegnelse for mange komplekse indsatser, hvor vi konstant arbejder for at bidrage til bæredygtig omstilling og social ansvarlighed samt for at øge vores kunder og ansattes tryghed.

Vi ønsker at agere etisk forsvarlige, ærlige og troværdige. Og efter mere end tyve år på markedet er det i dag parametre, vi differentierer os på globalt. Dét gør vi med en ambition om at være best in class. Derfor har vi et dedikeret compliance-team og en dedikeret ESG Manager.

Vores specialviden deler vi med omverdenen i en årlig Communications On Progress-rapport (COP). Her fremstiller vi status på og resultater af vores ESG-arbejde. Samtlige initiativer på alt fra ISO-certificeret anti-korruption til reduktion af CO2-udledning kan følges her.

seneste COP-rapport

ESG - Environment

Miljøansvar

Miljøet og klimaet er under pres, og som det fremgår af vores åbne COP-rapport, har vi forpligtet os til at bidrage til en bæredygtig omstilling. Et af målene er at nedbringe vores egen CO2-udledning med mindst 50% frem til 2030. Derfor har vi iværksat en række indsatser i vores værdikæde. Eksempelvis tilbyder vi at udarbejde CO2-rapporter for vores kunder, som  dermed kan få tal på det positive aftryk, de sætter, når de genbruger deres brugte it-udstyr.

ESG - Social

Social ansvarlighed

I mere end to årtier har vi udbredt teknologi til udviklingslande og til verdens brændpunkter. Her har vi set, hvor stor en forskel teknologi kan gøre for de enkelte samfund. Derfor har vi som en del af vores ESG-program iværksat, engageret os i og forpligtet os til en lang række initiativer – hvor FN’s Global Compact er helt central.

Det er vores erklærede ambition at gå forrest for at fremme mangfoldighed, lighed og inklusion i vores egen organisation og i vores branche.

ESG - Governmental

Ledelsesansvar

For at sikre, at vi opererer på højeste niveau, har vi et dedikeret compliance-team med erfarne fagfolk. De sørger for, at vores politikker og procedurer afspejler nyeste krav og bedste praksis inden for anti-korruption, GDPR og eksportkontrol. Vores mål er ikke kun at overholde, men også at gå forrest i at opfylde alle relevante standarder for etisk og lovlig forretningsførelse.

”I snart tre årtier har vi arbejdet med compliance. Og siden 2016 har vi været certificeret i bekæmpelse af bestikkelse via ISO 37001. Jeg er derfor stolt over at kunne sige, at vi er Best In Class, men det vigtigste er, at vi bidrager til at gøre en forskel i alle lande, hvor vi handler”.

Lars Baun Jensen, CEO i Danoffice IT

Relaterede Stories