ISAE 3402 revision gennemført

Revisionserklæring – din garanti for en troværdig og sikker IT-samarbejdspartner.

Vi har netop gennemført ISAE 3402 – en revisionserklæring, der bekræfter sikkerheden af kontrolmiljøet omkring vores IT-systemer.

 

 

HVAD ER EN ISAE 3402-ERKLÆRING?

ISAE 3402 er en international (og dansk adopteret) revisionsstandard inden for IT-sikkerhed og kontrolmiljø.

En revisorerklæring af typen ISAE 3402 dokumenterer ordentlige IT-forhold hos en virksomhed, og fungerer som bevis for, at man lever op til lovkrav og god IT-skik.

En ISAE 3402-erklæring giver et billede af den generelle tilstand af en IT-organisation og forholder sig til alle forretningsgange omkring IT-funktionen, som er del af eller kan påvirke den finansielle rapportering: Udvikling, drift, beredskab, dokumentation, mv. Samtidig forholder den sig også til helt lavpraktiske parametre såsom de fysiske forhold, eksempelvis hvordan servere/datacenter er placeret.

Revisionen dokumenterer at vi er en troværdig og sikker IT-samarbejdspartner og bekræfter at det vi siger, at vi leverer, også er det, vi leverer.

Revisionserklæringen foretages hvert år af en uafhængig statsautoriseret revisor med IT-revision som speciale. Vores revision blev gennemført i samarbejde med den statsautoriserede revisionsvirksomhed, REVI-IT.

Bag revisionen danner vores interne arbejdsgange, procedurer og dokumenter grundlaget for erklæringen. Vi er derfor rigtig glade og stolte for at have modtaget revisionserklæringen.