• Danoffice IT
  • HPE
  • Nyhed

For andet år i træk tog edgemo og Danoffice IT hinanden med op ad den røde løber og helt op på scenen ved HPE's Hector Awards. Vanen tro havde HPE skabt et flot event med spotlight på de gode partnerskaber, på udvikling og på fremskridt. 2022-udgaven af prisuddelingen blev – ligesom sidst – en succes for vores fælles organisation. Tre tunge priser blev det til!

Når HPE holder fest, kan kun få følge med! Den helt store konfettikanon var kørt i stilling, og HPE's Managing Director, Tine Sonne, og Country Manager Channel, Jimmy Hougaard, stod sammen med Tivoligarden klar til at tage imod alle vi partnere, som var mødt op for at fejre hinanden og vores fælles eventyr i branchen. Og netop eventyr var temaet for dette års Hector Awards, som blev afholdt på H.C. Andersen-slottet i Tivoli. Inde og ude var lyset tonet i HPE-grønt – eventyrligt!

Danoffice IT er blandt de førende HPE-partnere i Danmark. Med højt engagement og tunge investeringer i samarbejdet fra begge sider – og ikke mindst nogle af de tungeste specialister herhjemme! Derfor er det også en stor fornøjelse at se, at vores fælles hårde arbejde fortsat er med til at gøre en forskel, når priserne skal uddeles.

"Og prisen går til Danoffice IT!"

To gange måtte CEO Lars Baun op og hilse på aftenens konferencier, Bubber, og modtage en HPE Award. Her er tale om priser, som betyder meget for os:

Årets Hector for 6. gang i streg

Årets Hector er dén pris, der gør, at vi kan kalde os "Danmarks førende HPE-forhandler". Og når vi i overskriften skriver "Igen", skyldes det, at det er intet mindre end 6. år i træk, at Danoffice IT vinder prisen (inkl. opkøbte Datacon og DCES). Som HPE selv skriver:

"ÅRETS HECTOR er en pris med lidt mere bid i. Hector viser vejen for hele flokken af dygtige partnere, og selv om ulven* er både omgængelig og humoristisk, så viser den tænder, hvis konkurrenterne kommer for langt ind på dens territorium ved at øge farten og være udholden. Det er en partner med fokus på hele den samlede HPE-forretning, dedikeret fokus på vores fælles samarbejde og dén partner med den største samlede HPE- og Aruba-omsætning i FY22."
* Ulven er symbolet for HPE's Hector Awards

Vi vil gerne gå i front, tage ansvar og vise vejen. Bevidste om vores rolle og rækkevidde og med et bæredygtigt udsyn på verden og vores branche, så TAK til HPE for den!

 

Årets Netværkspartner

Vores netværksforretning på Aruba-netværk er i konstant vækst – en strategisk indsats, hvor vi uddanner vores dygtige specialister efter Aruba's programmer. Mød fx vores nye Network Infrastructure Specialist, Morten Johannsen, eller læs om vores specialagenter udi netværk, Kim Ejby og Michael Knudsen. Kåringen som Årets Netværkspartner er desuden beviset på, at vi er Danmarks største Aruba-partner.

"ÅRETS NETVÆRKSPARTNER går til den partner, som har haft et forrygende år, og som har haft den største omsætning på Aruba. En partner, der har fokuseret på deres nuværende kerneforretning og formået at vækste denne. Uddannelse af deres medarbejdere på Aruba's produktportefølje gør dem til en vigtig samarbejdspartner."

Årets "Tunge" Dreng to år i træk

Vores højt-dekorerede Danoffice IT-veteran, Niels Vejrup Pedersen, hev igen en, ja, tung pris hjem. Niels løb nemlig med Årets Tunge Dreng. Manden er en absolut sværvægter på sit felt og bærer titlen som HPE Storage Ambassador herhjemme, og ude i den store verden er han udnævnt HPE Worldwide Partner Ambassador, så det er passende at kalde ham højtdekoreret. Prisen beskriver HPE selv således:

"ÅRETS TUNGE DRENG: HPE har mange løsninger - og mange af dem er forholdsvis komplicerede. Så det kræver sin mand eller kvinde at håndtere hele porteføljen. Så respekt til de personer, som bliver ved med at øge deres viden og gentagne gange vinder sager hos vores fælles kunder. Denne pris går til den, som har flest gyldige HPE-certificeringer i forhold til partnerprogrammet i FY22."

Stort tillykke til Niels for at tage den tunge pris hjem to år i træk. Og tillykke til Mikael Winter, der også var nomineret til Årets "Tunge" Dreng, samt til Martin Schjørring og Steffen Hansen, der begge var nomineret til Årets Team Player.

Vi ønsker alle award-vindere og -nominerede tillykke og takker for en dejlig aften i godt selskab.
Sidst og allerstørst: TAK til HPE for priserne – og for en eventyrlig aften.

Læs flere stories med HPE

Lad os kontakte dig