Salgsassistent – Inside sales

– sælg IT-løsninger til humanitære organisationer

Er du parat til et internationalt salgsjob, hvor du arbejder med backoffice-salg og håndtering af ordre til kunder, som FN og andre internationale organisationer og NGO’er?

Velkommen til salgsafdelingen

VI søger en Salgsassistent til vores Inside sales team, og vi glæder os til at byde dig velkommen i salgsafdelingen i Svendborg. Her får du 30 passionerede kolleger bestående af salgsassistenter og Key Account Managers. Vi står til daglig for at skabe gode, holdbare relationer til kunder overalt i verden og omsætter deres IT-behov til konkrete tilbud og leverancer.

Lav de bedste løsninger til kunden

Som salgsassistent er det din opgave at lave de gode tilbud og håndtere ordre til kunder, der spænder fra FN’s hovedkontor i New York til det lille nødhjælpskontor i den afrikanske landsby.

Du afdækker kundens IT-behov, indhenter og forhandler tilbud hos vores leverandører og køber ind samt koordinerer med vores logistikafdeling ift. transport. På den måde laver du en komplet pakkeløsning til kunden. Størstedelen af din kundekontakt sker via e-mail – dog vil du også have kontakt over telefonen. Glæd dig til en hverdag, hvor du:

  • Udarbejder tilbud ud fra kundens behov
  • Følger op på tilbud og godkendelse af de modtagne ordrer
  • Vedligeholder vores kundedatabase og kontrakter
  • Indhenter tilbud hos vores leverandører og hos logistikafdelingen
  • Indkøb og ordrehåndtering
Danoffice IT medarbejder

Dit arbejde er med til at hjælpe nogle af de fattigste områder i verden, og du får en stor frihedsgrad, når du laver de bedste tilbud,” fortæller Sales Manager Vivian Petersen.

Erfaring med salg – gerne fra et internationalt miljø

Du kan bevare det rolige overblik, når du sidder med flere sager på samme tid og med daglige deadlines. Og så er du en god kollega, der byder ind og giver dine kolleger en hånd, hvis de har brug for det.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring fra en salgsfunktion – måske endda fra et internationalt miljø
  • Taler og skriver engelsk problemfrit
  • Har sans for det gode købmandskab og sætter en ære i at give de bedste tilbud til de store kunder som til de små

Det her er et fedt sted at være salgsassistent. Jeg har rigtig meget frihed til at lave de bedste løsninger – både med leverandører og kunder. Og man kan tydeligt mærke på kunderne, at vi sælger et godt produkt,” siger Salgsassistent Kenneth Lind Jensen, om sin hverdag fuld af frihed og spændende udfordringer.

Danoffice IT medarbejdere i Allerød

Bliv en del af den internationale indsats for en bedre verden

Det er spændende, når jeg skal navigere i de mange forskellige kulturer, som jeg er i daglig kontakt med. Samtidig kan jeg gå hjem fra arbejde med den viden, at mit arbejde hjælper den humanitære indsats for at gøre hverdagen lettere for mennesker i nød. Det er bare ikke alle steder, man kan det,” slutter Salgsassistent Kenneth Lind Jensen.

Parat til en ny og spændende hverdag?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye Salgsassistent? Så kan du kontakte Sales Manager Vivian Petersen på 6321 1497 eller Global Procurement Manager Jacob Steen Rasmussen på 7221 0092.

For at søge stillingen skal du sende dit CV og en ansøgning til job@danofficeit.com.

Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Ved at indsende din ansøgning, giver du dit samtykke til, at vi gemmer og behandler dine oplysninger. Vi behandler dine oplysninger med fortrolighed og følger reglerne for behandling og opbevaring af personoplysninger.

Vi beder dig om venligst at undgå at sende fortrolige oplysninger med i ansøgningen såsom CPR-nr. og lign.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Danoffice IT

Danoffice IT er en af Danmarks største IT-forhandlere med egne specialister og konsulenter inden for alt fra servere, storage, netværk, PC'er, printere, hosting og service – markedsførende løsninger, der skaber synergier i hele virksomheden.

Vores løsninger er tilgængelige globalt, og vi hjælper i dag over 1.000 kunder i mere end 180 lande. Danoffice IT beskæftiger over 140 medarbejdere med kontorer i både Allerød, Svendborg, Schweiz og USA.

Danoffice IT

Har du lyst til at høre mere?

Udfyld vores formular, så ringer vi dig op.