• Presse

Så blev det endelig en realitet: Myndighederne har godkendt Danoffice IT's køb af Conecto A/S. En nyhed som ITWatch var hurtige til at opsnappe – læs her om de store visioner for vores samlede selskab, fortalt af CEO Lars Baun og tidligere Conecto CEO, Tobias Nawrocki. SAMLING er fællesnævneren: Nu bliver vi nemlig alle til ét, samlet Danoffice IT.

Konsolidering af brands: I artiklen løfter Lars Baun sløret for den store nyhed, at alle brands i Danoffice IT-organisationen - edgemo, edgemo green og Conecto - nu samles under ét, stærkt fælles brand: Danoffice IT.

Det nye, samlede selskab bringer Danoffice IT ind i den absolutte top og blandt de mest specialiserede herhjemme og i udlandet. ”Med Conecto ombord opnår vi en optimal balance i vores forretningsenheder, hvilket er afgørende for vores strategiske mål”, fortæller Lars Baun, og Tobias Nawrocki supplerer: ”Vores ambition er at skabe et POWERHOUSE inden for alt, der vedrører it-infrastruktur – både på det danske marked og i udlandet”.

 

Til ITWatch udtaler Lars Baun: ”Ambitionen for os i Danoffice IT er, at vi vil være et powerhouse inden for it-infrastruktur. Vi har følt, at vi manglede balance i vores forretningsenheder, men med købet af Conecto står vi nu klar til at differentiere os i markedet som den danske spiller, der har internationale ambitioner.”

Indien og Kina venter

Lars og Tobias løfter også sløret for, hvordan vores globale engagement skal styrkes fremadrettet. Vi har i dag satelitter i USA, Singapore og Schweiz – men vi udvider nu med hele to nye lokationer: Indien og Kina. Det kommer betragteligt til at styrke vores position på disse markeder og styrke nærheden med vores klienter, hvilket er en stor forudsætning for at lykkes med vores strategiske mål.

Læs artiklen hos ITWatch - husk abonnement

Om Conecto A/S

Conecto er et førende dansk services- og konsulenthus med et stærkt fokus på at levere meningsfyldte it-løsninger, der ændrer og forbedrer hverdagen for ansatte i store og små virksomheder, såvel som i offentlige organisationer og institutioner i Danmark og udland. Conecto har hovedkvarter i Søborg og kontor i Aarhus. Conecto har cirka 60 ansatte.

Læs mere på conecto.dk

Lad os kontakte dig