• AI
  • Digital Workplace
  • NVIDIA
  • Nyhed

Når verdens førende i AI-kapløbet kalder til samling, så er vi med. For alle, der arbejder seriøst med fremtidens intelligente it-løsninger, er der mødepligt! Nvidia GTC er en event, som med arrangørens egne ord former industrien. Vi var med på første række ved Nvidia GTC i Berlin – her deler vi det nyeste om det næste. Herunder PC’en, som ændrer alt.

Næste station: Fremtiden

Nvidia’s nyligt overståede GTC Berlin 2026 løb af stablen d. 20-22. oktober. Scenerne for det hele var så symbolske og på alle måder passende, at det næppe er tilfældigt. Labs, sessions, udstilling og undervisning fandt sted i det historiske STATION-Berlin. I tidernes morgen et industrielt knudepunkt for udvikling og fremdrift – nu rammen for en fremtid, man dengang ikke havde kunne forestille sig. På toppen af det hele udgjorde den ikoniske Tempodrom rammen for CEO Jensen Huang’s live keynote! Tempo. Afgang. Nvidia!

Fremtidens PC med lokal AI: Mød RTX Spark!

Siden sommeren 2026, hvor Nvidia annoncerede den næste generation af PC-teknologi, har mange ventet i spænding. Navnet er RTX Spark, og måske markerer den enden på verden, som vi kender den? Når vi taler om Den Moderne Arbejdsplads, kan der være noget om snakken.


Fuld af forventning var også vores udsendte AI-ekspert, Leif Elgaard Høj, Director, Innovation & Emerging Technologies i Danoffice IT: ”At deltage i GTC er altid et højdepunkt. Selv vi, som arbejder i fronten af udviklingen, bliver overraskede hver gang”, siger han og fortsætter: ”Det kan måske virke bagudskuende at have en laptop som et centralt take-away fra en begivenhed som denne. Men de udsigter, som følger med denne lancering, udstikker en ny retning i vores måde at arbejde med AI ude i virksomhederne”, fortæller han.


Nvidia RTX Spark er en ny type AI-chips, som markerer Nvidia’s entré på markedet for Windows-pc’er. ”Vi snakker CPU og GPU i én og samme chip, som muliggør afviklingen af lokal AI. En onboard RTX-processor, som gør det muligt at køre selv meget tunge processer og sprogmodeller uden at være afhængige af hverken Cloud eller on-prem datacenter”, siger Leif og fortsætter: ”Det kræver ikke yderligere forklaring for at forstå, hvor gennemgribende en forandring denne teknologi er”.

”…de udsigter, som følger med denne lancering, udstikker en ny retning i vores måde at arbejde med AI ude i virksomhederne”

Leif Elgaard Høj, Director, Innovation & Emerging Technologies i Danoffice IT

Accelerér innovationen!

RTX-teknologien var naturligvis eventets centrum, og fra start stod det klart, at selv de tungeste specialister skulle få sig en overraskelse, fortæller Leif: ”AI-udviklingen går stærkt – dét er vi alle med på. Men nu har vi ramt et niveau, som vi ikke havde forudset”, siger han og uddyber. ”Vi forventede at komme ned til et setup, hvor Huang Jensen ville italesætte deres Vera Rubin produkt-suite, som også omfatter en næste-generations-GPU, udviklet til agentic AI. Vi forventede at se laptops klar til marked og måske tre-fire produktnavne og en workstation”. Det skulle dog vise sig, at Leif og co. blev ægte overraskede. ”Det, vi derimod fik præsenteret, var et fuldt funktionelt enterprise setup på RTX-teknologien. En komplet, klar suite til at drive physical AI”, lyder det.


Dérmed er vi tilbage ved de perspektiver, som Leif nævnte tidligere. ”De har lavet disse funktioner for at gøre os uafhængige af cloud og on-prem, så vi nu kan accelerere innovationen til et hidtil uset niveau. Det kommer til at tage lidt tid, før dén synker ind nu, men det er et regulært udviklings-brud, vi ser her”.

”Vi forventede laptops, som var klar til marked og måske tre-fire produktnavne og en work station. Det, vi derimod fik præsenteret, var et fuldt funktionelt enterprise setup på RTX-teknologien. En komplet, klar suite”

 

Leif Elgaard Høj, Director, Innovation & Emerging Technologies i Danoffice IT

Leif Elgaard Høj, Director, Innovation & Emerging Technologies, Danoffice IT

Udvikling på steroider

Eksemplets magt står – selv i en AI-tidsalder – fortsat ved, og udnyttede Nvidia CEO, Huang Jensen. ”Ved denne udgave af GTC var det kun Nvidia selv, som udstillede, og Jensen havde et stærkt eksempel med på scenen. Han stod med en RTX Spark laptop og styrede en flok robot-ænder. For tre måneder siden ville det have taget seks måneder at træne en sprogmodel til at udføre denne opgave – i dag tager det ÉN dag – med en RTX-laptop”, fortæller han.

 

”Vi snakker udvikling på steroider. Og det efterlader os jo med et næsten filosofisk dilemma. Hvis vi har en opgave, som vil tage os flere uger at udføre – skal vi så vente et par måneder på en teknologi, som kan klare det på én dag? Svaret er nok et sted mellem ja og nej, men det er klart, at hvis man vil være i front og være first mover, så er det bare om at komme i gang”.

En rejse væk fra de store datacentre?

Vi lukker denne første, dugfriske reportage fra GTC Berlin 2026 med endnu et dilemma. Endnu et spørgsmål. ”Med RTX Spark ser vi en klar rejse væk fra de store datacentre. Eller væk fra datacenteret som sådan”, indleder Leif. ”Det interessante er, at en Spark-laptop starter ved 40.000 kr., og en godt spec’et udgave koster +50.000. Som workstation snakker vi dog mere end 500.000 kr. Men hvor andre går og bekymrer sig om token økonomi, så går Nvidia helt udenom og lader virksomheden udføre opgaverne helt lokalt. Uden brug af datacenter eller cloud. På dén måde går diskussionen på, hvornår din investering i RTX-teknologi vil gå i break even med dine udgifter til tokens. Og her er svaret i hvert fald, at hvis man har mere end et par tusinde medarbejdere, så skal man til at tænke anderledes nu”, slutter Leif.

Vil I vide mere om Token økonomi og muligheder med Nvidias RTX-teknologi? Tag fat i Leif i dag eller tilmeld dig vores kommende webinar. 

book et møde

 

 

LÆS MERE:

Lad os kontakte dig

Smilende kundeservicemedarbejder med headset