• Cloud & Data Platform
  • HPE
  • Professional Services
  • Presse

Vores egen HPE Worldwide Ambassador, Niels Vejrup Pedersen, greb for nyligt den helt store mikrofon, da han fik taletid i det store, amerikanske medie, CRN. 

Sagens kerne var HPE's lancering af næste generations-platform til Hybrid Cloud Storage Management, Alletra. Men selvom det er spritnyt, så er vi allerede klar til at hjælpe vores kunder i gang, lyder det.

Til CRN fortæller Niels, at HPE med lanceringen af Alletra Storage MP er "langt foran" konkurrenterne i innovationskapløbet om at kunne tilbyde det bedste Hybrid Cloud management-værktøj. Og han tilføjer endda: "Alletra Storage MP er – lige ud af boksen – blevet vores primære løsning til vores kunder. At lægge storage management i skyen er fremtiden og en efterspørgsel fra flere og flere kunder, som HPE nu reagerer på – og det er en game changer for enterprise storage”.

Dermed slår Niels fast, at vi ikke blot står med et nyt produkt – vi har også de tunge kompetencer til at bringe det i spil overfor vores kunder allerede nu.

En ambassadør får taletid

Det er langt fra første gang, at Niels Vejrup Pedersen bliver tildelt værdifuld – og velfortjent – taletid i bærende medier, men det er dog alligevel ikke hverdagskost, at det er medier af denne kaliber, som rækker os mikrofonen. Nåleøjet er mindre end lille, og kravene helt i skyen – apropos – så det er alt andet end tilfældigt, at edgemo-veteranen og storage-specialisten, Niels Vejrup bliver prikket (og klappet) på skulderen her. En stærk mulighed for at lade verden vide, at vi er med helt fremme på den nyeste teknologi. Og vi snakker ikke kun om den…

”CRN - The Channel Company” er et amerikansk mediehus, med primær fokus på it-relaterede nyheder. CRN var oprindeligt forkortelsen af Computer Reseller News.

Lad os kontakte dig