• Digital Workplace
  • Lenovo
  • Webinar

Selv om Lenovo's laptop med gennemsigtig skærm, som de viste på Mobile World Congress i februar (se videoen herunder), næppe bliver hvermandseje på kontorerne i Danmark, fortæller de nye teknologier alligevel noget om, hvad vi kan forvente os af den almindelige business-laptop i fremtiden.

Der er altså god grund til at holde sig opdateret på teknologierne og Lenovo's roadmap, hvis du har bare lidt med din arbejdsplads' pc-udrulning at gøre. Og det er præcist dét, vi nu inviterer til!

Med Lenovo's mest erfarne danske ekspert inden for Think-serien, Flemming Märtens, tager vi på dette webinar en tur rundt i den nyeste generation af Danmarks mest populære pc-brand. For trods et hårdt år for pc-markedet har Lenovo formået at forblive markedsledende i Danmark.

Særligt det populære emne, AI, fylder en del, da Lenovo med dét har øget blandt andet funktionalitet og ydeevne på deres produkter. Vi kommer naturligvis også ind på både sikkerhed og bæredygtighed. Her tager Flemming os blandt andet igennem Lenovo's Design-Brug-Returnering-Genbrug-model.

 

Se optagelse

 

Project Crystal

Som nævnt i indledningen præsenterede Lenovo en laptop med gennemsigtig skærm på Mobile World Congress (MWC) den 26. februar i Barcelona. Laptop'en hedder Project Crystal og er en konceptenhed med verdens første gennemsigtige micro LED-skærm. Den er integreret med AI og et bagkamera, der gør det muligt for pc'en at genkende objekter, der er placeret bag ved skærmen, og vise dem på skærmen. Tastaturet er et touchscreen-tastatur, som kan omdannes til et tegnebræt. Projektet er selvsagt ikke til kommerciel udgivelse, men hvem ved om teknologien ikke inkorporeres i en rigtig laptop på et tidspunkt? Se Lenovo's video med Project Crystal herunder.

Mød Märtens

Vi har igen inviteret Lenovo’s mest erfarne danske ekspert inden for Think, nemlig den produktansvarlige på området: Senior Product Manager, Flemming Märtens.

 

Flemming er manden med fingeren på pulsen; ham, vi går til, når vi skal orientere os i Lenovo's roadmap for Think-produkterne. Blandt andet var han for nylig i Ungarn for at besøge Lenovo's nye fabrik sammen med en delegation fra Danoffice IT og en af vores kunder, der var interesseret i at se processen og høre mere om Lenovo's tiltag inden for bæredygtighed.

Mød Moderatoren

Vores egen garvede moderator, Tina Rasmussen, hjælper os med at holde styr på takterne til webinaret og vil blandt andet byde velkommen og håndtere spørgsmål.

 

Når Tina ikke står foran kameraet til vores webinar, er hun Inside Sales Manager i vores afdeling i Hinnerup og har derfra et rigtig godt indblik i, hvad der rører på sig på hardware-fronten. Vi er derfor glade for, at hun igen vil påtage sig rollen som moderator på Lenovo Think webinaret.

Se optagelse