- ESG
- Dell
- Konference
I Danoffice IT har været partner og sponsor for NetHope Global Summit i mange år. En event, som hvert år styrker de operative forudsætninger for, at velgørende NGO’er verden over lykkes i deres arbejde – at de lykkes med at hjælpe andre og skabe positiv forandring. Men verden er foranderlig som aldrig før, og i tider med kriser og udfordringer skal det gode samarbejde stå sin prøve. Det blev tydeligt ved NetHope 2025.
Den største finanskrise
Strong Together: Charting the Path Forward. Sloganet til NetHope 2025 er ikke skabt ud af ingenting. Netop elementet omkring at mødes og sparre for at kortlægge vejen frem er essentielt, men i 2025 var samarbejdet – dét at være stærke sammen – særligt i fokus. ”I Danoffice IT har vi været med på NetHope i mange år, og i år var særligt. 2025 markerede den største finanskrise i sektoren blandt andet på grund af, at USA har stoppet sine bidrag. Der mangler derfor enormt mange midler ind til disse organisationer”, fortæller Frederik Holm. ”Jeg er meget stolt over, at vi ikke bliver væk fra NetHope, selvom midlerne er tydeligt færre. Vi er der stadigvæk. Vi er der for den langsigtede relation og for det stærke samarbejde, selvom tiden lige nu arbejder imod NGO’erne. Vi er der, fordi vi vil bidrage til, at de kan gøre en forskel. Vi tror på, at vi med vores services og DELL Technologies’ teknologi kan hjælpe dem til at arbejde smartere og dermed komme styrket ud af funding-krisen”.
Konkrete løsninger – konkret værdi
For de deltagende organisationer på NetHope er det essentielt at blive mødt af partnere, som kan hjælpe dem med at sikre deres globale leverancer, og som kan imødekomme deres aktuelle behov. Frederik fortæller, at det i 2025 blev meget tydeligt, at den indsigt og ekspertise, som Danoffice IT over 30 år har opbygget i et globalt arbejde med NGO’er, er en afgørende faktor. ”Vi kan hjælpe på dem meget effektivt. I år efterspurgte organisationerne meget konkrete løsninger, og fordi vi sammen med partner som DELL Technologies er så specialiserede i denne sektor, så kan vi tale deres sprog. Vi kan forstå hinanden, og det værdsætter medlemsorganisationerne”.
For mange velgørende organisationer har det længe været en udfordring, at leverandører har rådgivet på for dårligt et grundlag og med manglende indsigt. ”I Danoffice IT er vi en stærk teknologivirksomhed, men med 30 års tung indsigt i denne sektor, så kan vi også give en operationel rådgivning, som gør en forskel. Vi kan hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger
første gang, så de ikke bruger deres sparsomme midler forkert. NetHope-medlemmerne har behov for it-løsninger, der er præcist tilpasset deres virkelighed, så hver investering understøtter missionen og ikke belaster budgetterne unødigt”, slår Fredrik Holm fast.
Deres hovedpine – vores speciale
Når en samlet sektor lige nu er presset, skal der ikke meget til, før ressourcerne går i rødt. Dette gælder særligt i den daglige drift, fortæller Frederik. ”Når midlerne er færre, og antallet af brændpunkter i verden stiger, bliver it-infrastruktur en kritisk forudsætning for, at organisationerne kan skabe værdi dér, hvor behovet er størst. It-infrastrukturen skal fungere stabilt og sikkert, så organisationerne kan handle hurtigt, koordinere globalt og levere hjælp uden afbrydelser. Men det er uhyre komplekst at drive i organisationer, hvor der er stor geografisk spredning og en helt anden opbygning, end vi ser i det private”, siger han og fortsætter. ”Når NetHope-medlemmerne slipper for it-hovedpinen, frigøres tid, energi og ressourcer til det arbejde, der gør den reelle forskel i verden”.
”Det er dér, vi kommer ind som en trusted advisor og tager den kompleksitet ud af hænderne på dem. De har behov for vores erfaring og knowhow. Vi ved 100 %, hvilke udfordringer, de står overfor. Deres hovedpine er vores speciale, og det får vi lov til at illustrere ved et arrangement som NetHope”.
En verden til forskel
”Før vi taler om it til en global NGO, så taler vi om logistik. Men før vi overhovedet taler om logistik, så fylder compliance enormt meget”, lyder det fra Frederik. ” Centralt i vores globale platform har vi Danoffice IT’s complianceafdeling – et aktiv, som er med til at differentiere os på verdenskortet”, siger han og uddyber: ”Ved at håndtere importkontrol og compliance for NetHope-medlemmerne reduceres risiko, forsinkelser og usikkerhed – og organisationerne kan agere hurtigere i kritiske situationer. Det frigør en masse ressourcer hos dem, og lige nu i særdeleshed gør det en stor forskel i en presset sektor”.
I 30 år har Danoffice IT leveret til hele verden. I dag leverer vi til over 185 lande, og vi har én af den globale it-branches stærkeste logistik-setups. En platform, som er en afgørende faktor i vores arbejde med globale NGO’er. ”Vores logistik er en markant differentiator. For NetHope-medlemmerne er en effektiv logistik forskellen på, om udstyr når frem i tide. Når it-løsninger leveres hurtigt og sikkert – også til komplekse destinationer – kan hjælpen sættes i gang, når behovet er størst. Det er et af vores specialer, og ved NetHope er det et centralt emne, da det er en disciplin, som er tung for organisationerne”.
Styrkede relationer
At samarbejdet og den gode relation skal stå sin prøve i svære tider, er historisk velkendt. Det skaber uro og bevægelse, når kriser kradser, og her handler det om at stå fast. ”Investeringer kontra funding har gjort hele it-markedet ind mod NGO’erne skrøbeligt. Men i Danoffice IT har vi ikke vaklet i troen, og vi er der stadig! Vi ved, hvordan vi i det nuværende marked kan hjælpe dem”. Ved NetHope 2025 blev det også tydeligt, at devisen om, at man styrkes i modgang, holder vand. ”Vi oplevede, at vores relationer i sektoren blev styrket betydeligt. Der var en stærk vilje til at se frem og komme igennem i fællesskab. Jeg er stolt over, at vi har støttet fællesskabet, da det var sværest. Derfor er vi også med i igen i 2026 – det er nu, det gælder”, slutter Frederik Holm, Key Account Manager, Danoffice IT.
LÆS MERE HER: