- Cloud & Data Platform
- Digital Workplace
- Security
- Microsoft
Sikkerhed i arbejdet med AI? Adgang til enterprise-sikkerhed – uden tunge licenser?
Virksomheder med Microsoft Business Premium-licenser har nu adgang til nye add-ons, som styrker sikkerheden og øger værdien af licensen. Man får mulighed for at tilkøbe både Defender-suiten og Purview-suiten uden at skulle opgradere til E3- eller E5-licenser.

Sikkerhed & compliance
De nye add-ons til Microsoft Business Premium åbner for to stærke spor: Sikkerhed og compliance, fortæller Mathias Baden Frederiksen, Senior Modern Workplace Consultant i Danoffice IT. “På sikkerhedssiden får man adgang til en række avancerede værktøjer – særligt inden for identiteter og adgangsstyring,” forklarer han. “Med Microsoft Entra ID P2 kan man beskytte konti og brugere ved automatisk at reagere på risikoadfærd – fx kræve multifaktorgodkendelse eller midlertidigt blokere adgang, når der registreres mistænkelig aktivitet. Samtidig får man adgang til Privileged Identity Management (PIM), som gør det muligt at styre og begrænse administrative rettigheder efter behov – en vigtig del af princippet om mindst mulige privilegier”. Han tilføjer, at sikkerheden rækker langt ud over identiteter og adgang: “Alle komponenterne er samlet i Microsoft 365 Defender-portalen, som giver et samlet overblik over virksomhedens sikkerhedstilstand – et langt mere proaktivt, automatiseret og integreret sikkerhedsniveau end tidligere”.

Indsigt i data. Styr på data.
Compliance-delen i de nye Business Premium add-ons giver helt nye muligheder for at arbejde struktureret med virksomhedens mest kritiske data. ”I dag er det afgørende, at organisationer har styr på hvilke data, der betragtes som følsomme, og hvordan de håndteres”, forklarer Mathias Baden Frederiksen. ”Det handler om klassifikation og labelling af data. Uden de rette værktøjer mister man overblikket, og så kan det hurtigt blive en udfordring. Med Purview-suiten får man langt bedre indsigt i både data og brugeradfærd – og samtidig effektive værktøjer til at sikre, at forretningskritiske oplysninger ikke forlader virksomheden”.
Hvad er der i pakkerne?
Sikkerhed: Defender Suite
Omfatter blandt andet Identity Threats, E-mail & Device Security & Cloud Apps
Udvalgte key-features:
- MS Entra ID P2
- MS Defender for Identity
- MS Defender for Endpoint Plan 2
- MS Defender for Office P2
- MS Defender for Cloud Apps
Compliance: Purview Suite
Omfatter blandt andet Data Protection, Insider Risk, Lifecycle Management, Audit & Compliance
Udvalgte key-features:
- MS Purview Insider Risk Management
- MS Purview Information Protection
- MS Purview Data Loss Prevention
- MS Purview Compliance Manager
- MS Purview Data Security Posture Management for AI
Kunstig intelligens – ægte tryghed
AI-bølgen skyller lige nu ind over de fleste brancher, og langt de fleste virksomheder arbejder på at få den bedst mulige start. Men der er én kritisk faktor, som ofte skaber bekymring: Hvad sker der med vores data? “Alle vil gerne i gang med AI – men det skal ske sikkert og compliant”, fortæller Mathias. “Med Microsoft Purview får man værktøjer, der kan overvåge og beskytte data, også når de bruges i AI-tjenester som Copilot og ChatGPT. Dét sikrer, at følsomme oplysninger ikke utilsigtet forlader virksomheden – og skaber en tryg ramme for arbejdet med kunstig intelligens”.
Hold data hjemme
Tredjepartsløsninger er ofte forbundet med ekstra omkostninger og sikkerhedsrisici – og netop her kan de nye add-ons gøre en forskel, fortæller Mathias Baden Frederiksen. “Med de nye suiter kan man med fordel gennemgå sine eksisterende tredjepartsløsninger og vurdere, om nogle af dem kan erstattes. Det kan frigive både ressourcer og økonomi”, forklarer han. “Samtidig styrkes sikkerheden markant. Man får mulighed for at samle sikkerheden i Microsofts eget økosystem i stedet for at give eksterne produkter adgang til virksomhedens data. Mange bruger i dag tredjepartsværktøjer til fx phishing-beskyttelse, endpoint-sikkerhed, identitetsstyring eller dataovervågning – men de funktioner kan nu dækkes direkte i Business Premium-miljøet gennem Defender- og Purview-suiterne. Det giver fuld kontrol, højere datasikkerhed og mulighed for at skræddersy governance efter virksomhedens behov”, afslutter Mathias Baden Frederiksen, Senior Modern Workplace Consultant i Danoffice IT.
Få et licens-tjek
Vi anbefaler altid, at man tager et samlet kig på sine licenser, når man laver ændringer. På den måde sikrer vi, at I altid er licenseret korrektur og udnytter jeres licenser bedste muligt.
Skal I have et tjek på jeres licenser? Tag fat i os nu.
Business Premium-kunder kan tilkøbe de to suites som add-on’s enkeltvis – eller kombinere dem og få 50 % på den ene add-on!
Seneste nyt fra Microsoft
