• Digital Workplace
  • Security
  • AI
  • Citrix
  • Artikel

I Danoffice IT vil vi være best in class.

Vi er vores ansvar bevidst, og for at leve op til dét, skal vi være blandt de allerbedste i verden. Gerne de bedste. Vi er derfor stolte af at have nogle af de højest dekorerede eksperter i branchen. Og Aruba Certified Expert er netop den titel, som vores egen Tejs Evers nu har opnået hos HPE Aruba Networking.

En eksklusiv klub

HPE Aruba Networking’s nyintroducerede top-certificering er forbeholdt de få, og kun de dygtigste partnerrepræsentanter globalt vil kunne opnå Certified Expert-titlen, fortæller Tejs Evers, Senior Datacenter Consultant, Network, i Danoffice IT. ” Da jeg modtog min, var jeg den første og eneste i verden, som opnår certificering med speciale i Campus-baseret Switching. Det er ganske specielt og noget, jeg er stolt af”, lyder det. Ifølge Tejs består HPE Aruba Networking’s certificeringer af fagspecifikke siloer med tre certificeringsniveauer, Associate, Professional og Expert. Ud over hans nye Expert-titel er Tejs certificeret Professional på samtlige af HPE Aruba’ Networking’s spor. Niveauet er med andre ord højt.

På forkant af udviklingen

Det er vigtigt at følge med udviklingen. Men for at være i den absolutte top, må man konstant arbejde for at være et skridt foran. ”Denne certificering er en blåstempling af, at man oppebærer en ekspertviden – et vidensniveau – og at man kan vejlede kunder ud fra Aruba’s eget topniveau”, fortæller Tejs. ”Som Ambassador hos HPE Aruba havde jeg i forvejen adgang til viden og særlig support, men her får man lov til at dygtiggøre sig på de udviklinger, som endnu ikke har rodhæftet sig hos virksomhederne. Det handler dermed om at være på forkant af udviklingen, og det kan jeg som certificeret Expert være nu – og jeg glæder mig til at det kommer vores kunder til gode”, fortæller han.

Serverrum: nærbillede af tilsluttede netværkskabler

”Som Ambassador hos HPE Aruba havde jeg i forvejen adgang til viden og særlig support, men her får man lov til at dygtiggøre sig på de udviklinger, som endnu ikke har rodhæftet sig hos virksomhederne. Det handler dermed om at være på forkant af udviklingen”.

Tejs Evers, Senior Datacenter Consultant, Network, i Danoffice IT.

En vigtig investering

Tejs’ kollega, Jacob Vittrup, mangeårig netværksspecialist og Senior Solutions Manager i Danoffice IT er enig i, at der er meget mere i det end et stykke papir med en titel. ”At Tejs hiver denne titel hjem er et synligt bevis på, at vi i Danoffice IT investerer tungt i at holde os på højeste niveau i branchen”, siger han og fortsætter: ”Det kræver utroligt tunge ressourcer at køre disse træningsprogrammer igennem, men vi har skabt en kultur, som gør, at vi kan præsentere den nyeste og dybeste indsigt i udviklingen, og det er en stor værdi for vores kunder”.

”Det kræver utroligt tunge ressourcer at køre disse træningsprogrammer igennem, men vi har skabt en kultur, som gør, at vi kan præsentere den nyeste og dybeste indsigt i udviklingen, og det er en stor værdi for vores kunder”.

Jacob Vittrup, Senior Solutions Manager, Danoffice IT.

Den kultur, Jacob henviser til, smitter ifølge Tejs også af på, hvordan man er specialist i Danoffice IT. ”Vores kultur betyder også, at vi ønsker at dygtiggøre os for at understrege, at vores strategiske partnere er vigtige for os”, siger han og uddyber: ”Vi ønsker ikke at være et hus, som leverer 20 eller 30 forskellige typer af løsninger. I stedet specialiserer vi os. Vi sætter viden og ekspertise i højsædet. Og med et glimt i øjet, så giver det også en prale-ret os netværksspecialister imellem, når nogen opnår en flot udmærkelse. Man får et stempel – et bevis for, at man har kæmpet hårdt for at opnå et resultat. Det giver en faglig stolthed, som giver energi til arbejdet”. 

Et stærkt hold af kollegaer med HPE certificeringer hos Danoffice IT:

- Niels Vejrup Pedersen, Technology Lead
- Michael Schultz, Sales Specialist
- Jacob Vittrup, Senior Solutions Manager
- Tejs Evers, Senior Datacenter Consultant
- Tom Roholm, Datacenter Architect

En skjult del af folks hverdag

Netværk er ét af de områder i it-industrien, hvor udviklingen går hurtigst. Desto mere grund til at lægge sig i selen for at være på forkant, fortæller Tejs: ”AI er stadig i højt fokus på dette felt, for den stigende tendens er, at kunderne får mindre tid til deres tekniske specialer. Netværk en skjult del af folks hverdag. Noget, som vi forventer virker. Netværk er blevet et kritisk element i virksomhedernes infrastruktur, og derfor arbejder alle på at nedbringe den tid, det tager at drive og vedligeholde et godt netværk”, slår han fast. ”Dette er netop én af de centrale problemstillinger, som vi i Danoffice IT arbejder indgående på at bidrage til at løse for vores kunder”, slutter Tejs Evers, Senior Datacenter Consultant, Network, i Danoffice IT.

MERE OM HPE Aruba

Lad os kontakte dig

Smilende kundeservicemedarbejder med headset