- Cloud & Data Platform
- HPE
- Nyhed
Vi værner om det gode partnerskab – for jeres skyld! Derfor er vi stolte over, at vi nu modtager HPE’s nye top-partner status, Triple Platinum Plus, som de første og eneste i Danmark! Det er igennem partnerskaber, vi har mulighed for at gøre en forskel for vores kunder verden over, og netop her er vores stærke, globale partnerskab med HPE særligt.
Fælles front for kunderne
I tre årtier har vi arbejdet globalt for at gøre en forskel – for at bidrage til vores fælles fremtid og fremskridt. Vores partnerskab med HPE går mange år tilbage, og år for år har vi både bygget på og er gået i dybden. Så meget, at HPE i dag er til stede i hele vores forretning og organisation, og vi er Platinum-partnere på hele HPE’s porteføjle. En bedrift, som nu får vores partnerskab til at gå i plus.
Hvad betyder dette for dig?
- Direkte adgang til HPE’s nyeste viden og teknologier – især inden for AI, datacenter og Hybrid Cloud
- Bedre rådgivning og skræddersyede løsninger – fordi vi har dyb kompetence i hele HPE’s portefølje
- En partner, der kan åbne dørene – til ressourcer og ekspertise, som normalt er forbeholdt de få
Kort sagt: Du får en partner, der kan mere, og som er klar til at rådgive dig om fremtidens teknologi.
Et særligt engagement
Nazir Sajjad, Country Manager Channel hos HPE, fortæller, at Danoffice IT’s nye partnerstatus er særlig. ”I HPE har vi i november 2025 søsat et helt nyt partnerprogram, som gør det muligt for vores partnere at udvide deres engagement hos os og blive endnu mere relevante for vores fælles kunder. Det er for partnere, som går ekstra langt i deres indsats. Det gælder både på certificeringer, på dygtiggørelse inden for vores teknologier og rent salgsmæssigt”, fortæller han og uddyber: ”Med dette program ønsker vi at honorere partnerskaber, som handler om mere end salg af vores produkter. Vores partnere skal kunne yde den bedst tænkelige service og rådgivning for vores fælles kunder, og dét understøtter vi med det nye program”
Mere end ord…
Når Danoffice IT, som de første og eneste i Danmark bliver tildelt HPE’s nye Triple Platinum Plus partnerstatus, er man hos HPE meget bevidste om, at det er en bedrift, man ikke kommer sovende til, fortæller Nazir Sajjad. ”Vi ønsker at anerkende, hvor meget arbejde der ligger i at dygtiggøre og uddanne sig for at opnå dette. Både i vores teknologier og løsninger, men også i, hvordan man engagerer sig i at forstå og være en del af vores DNA”, siger han og fortsætter: ”Det kræver enormt meget arbejde for en partner som Danoffice IT, blandt med tunge eksaminer. Partnere, som opnår denne status, kan mere end blot at tale om os – men faktisk gå ind og være en forlængelse af vores organisation og vores kultur ud mod vores fælles kunder. Det ønsker vi særligt at honorere med denne partnerstatus”.

AI og helt åbne døre
Netop adgangen til viden er central, mener Søren Henriksen. Særligt på AI-området kommer det til at give en hjemmebanefordel, fortæller han. ”Hele adkomsten af AI er central, og i Danoffice IT har vi rigtig godt fat i udviklingen. Men med denne partnerstatus er der nu helt åbne døre ind i HPE, som med deres datacenter- og Hybrid Cloud-løsninger går forrest i AI-udviklingen. Dén viden, har vi adgang til nu, og dén vil vi viderebringe til vores kunder. Vi vil gerne være dem i markedet, som kan levere forfronts-viden på AI og på fremtidens datacenter- og edge-løsninger. Der sker et markant skifte nu, og der bliver investeret voldsomt, så det bliver vores rolle at rådgive vores kunder, så de investerer rigtigt. Vi glæder os over at kunne levere en solid værdi denne vej”.
Intet uden samarbejde
Markedstendenserne, som Søren nævner her, spiller en central rolle i partnerskabet. ”Vi er en del af udviklingen på dén måde, at vi hjælper vores kunder med viden og rådgivning om bevægelser og udvikling i teknologien. Vi bringer deres ønsker og erfaringer helt ind i HPE, som så bruger dén viden i udviklingen af deres løsninger. Det er helt særligt”, fortæller han. Nazir Sajjad, supplerer: ”Det exceptionelle partnerskab og fælles engagement overfor kunden er vores DNA i HPE. Vi er en kanaldrevet virksomhed, og vi er meget stolte af vores partnere – vi er intet uden samarbejde”.
”Med denne særlige partnerstatus kan vi nu endnu bedre rådgive vores kunder, så de løsninger, vi leverer, skaber værdi, som de skal. Et partnerskab som dette kan ikke kopieres – at nå hertil er meget vanskeligt og kræver dybe kompetencer. Det er noget, vi værner ekstremt meget om. Det ligger helt ind i vores kerne, at vi er kompetente på en partners teknologi og DNA, og det er denne anerkendelse et bevis på”
Søren Henriksen, Executive Vice President, Sales i Danoffice IT.
Læs mere her: