- Cloud & Data Platform
- HPE Aruba
- Case story
Vores netværk stjæler rampelyset og markerer sig som et af de varmeste emner i it - allerede nu og også for anno 2026. AI og global geopolitik er direkte årsager til, at vi i dag er nødt til at tænke netværk på helt nye måder. Dit netværk er ikke længere kun en adgang til data. Det er en forudsætning for, at din forretningsstrategi kan føres ud i livet. Tingene skal hænge sammen – helt ind i kernen.
”Vi skal lige have en ekstra kasse”
Knopskydninger på it-infrastruktur er en gammel traver, som har voldt hovedbrud hos specialister i evigheder. Det gælder også på netværk, hvor man skal træde varsomt, når man vil forbedre eller udbygge sit netværk – ofte glemmer man at sikre, at kernen kan følge med, fortæller mangeårig netværksspecialist og Senior Solution Manager i Danoffice IT, Jacob Vittrup. ”Netværket i dag er tæt forbundet til din forretningsstrategi. Særligt med AI-bølgen taler vi nu om sikkerhed og performance på et niveau, vi aldrig har turde drømme om”, lyder det.
De nye forandringer stiller krav til netværket, og derfor er det mere end nogensinde vigtigt at sikre, at kernen er sund, fortæller han: ”I 2025 havde vi flere datacenter-projekter, hvor man startede med at ville lappe det, man havde.
Vi skal lige have lidt ekstra porte. Vi skal lige have en ekstra kasse. Men efter en gennemgang ender man med at bygge tingene rigtig fra bunden, så netværket er bygget til at matche de betingelser, man står overfor. Så man står stærkt og fremtidssikret”.
Hvordan er mit core-netværk egentlig bygget?
HPE Aruba Networking brugte 2025 på at introducere nogle af markedets mest banebrydende netværksløsninger – og en tilgang, som ikke blot favner udviklingen nu og her, men som også har det helt lange lys på. ”Datacenteret og netværket smelter sammen. Det er i stigende grad et samlet fokus”, siger Jacob og uddyber. ”Vi kommer til at kæde hele idéen om redundans og visibilitet sammen med Juniper, og det kommer til at øge Arubas portefølje og muligheder nærmest uendeligt. Helt inde fra kernen af HPE og Aruba gennemsyrer mottoet, AI for Networking – Networking for AI, alt. Og med rette, for AI er så utroligt krævende. Før man overhovedet får gode idéer, skal man spørge sig selv, hvordan er mit core-netværk egentlig bygget? Med HPE’s opkøb af Juniper, så ser vi nu et utroligt bredt udvalgt af core-produkter”, slår Jacob Vittrup fast.
![]()
Holdninger til netværk – netværk til holdninger
Som nævnt herover, er det din strategi, som afgør, hvordan dit netværk skal bygges op. Holdninger til, hvor vi vil hen, og hvor sikre vi er er i dag også indirekte holdninger til dit netværk. For eksempel er arbejdet med AI ikke kun om et spørgsmål om at introducere AI på brugerniveau. Der er stor forskel på at introducere fx, Co-pilot i virksomheder eller faktisk have sin egen AI. ”Alle har en holdning til AI i dag”, siger Jacob og fortsætter. ”De fleste netværk vil kunne håndtere de gængse AI-produkter, men mange virksomheder går skridtet videre og spørger, skal vi have vores egen AI fabric? Er dét tilfældet, så er det bidende nødvendigt, at man i næste sætning spørger, hvad det vil kræve af netværket”.
Kort fortalt skal man have en holdning til alt, der kan udfordre vores netværk på hastighed, redundans og sikkerhed. Og når vi herover spørger, hvor bor vores data?, så handler det om meget mere end cloud-teknologi. ”Alle virksomheder skal i dag have en holdning til geopolitik. Vi oplever flere og flere, som diskuterer, om man kan og må have data på amerikansk grund. Datasuverænitet er essentielt i dag, og hvad end, man holder sine data regionalt, nationalt eller helt hjemme, så vil det påvirke kravene til dit netværk”, fortæller Jacob Vittrup.
”Datacenter-teknologien begynder nu at se mere på brugeren. Vi kan se helheden bedre, end vi kunne før. De tekniske muligheder, vi har i dag, kan vi næsten ikke begribe – teknologien er så voldsom, at vi blot skal se det som et tegn på, hvad der er os i vente. Aruba kommer blandt andet til at sende switche på gaden, som er så kraftige, at de skal vandkøles. En teknologi vi ser komme hurtigt som et resultat af det samlede HPE og Juniper”
Jacob Vittrup, Senior Solution Manager, Danoffice IT.
Se frem og ræk ud
Det går aldrig af mode at have styr på basics. Men når udviklingen går stærkt, så kan det være en stor udfordring for selv det stærkeste netværks-team at holde styr på det hele. Jacob Vittrup anbefaler derfor, at man tager fat i en god og meget kompetent ven. ”I Danoffice IT har vi et skarpt fokus på netværk i moderne it-drift, og derfor følger vi ikke bare udviklingen, men uddanner os intensivt efter Aruba’s programmer og løsninger. Vi kan derfor rådgive trygt og sikkert, uanset hvilket udgangspunkt, man har i sit netværk. Husk nu, at alt ændrer sig lige nu – og det gør kernen i dit netværk også”, slutter Jacob Vittrup, Senior Solution Manager i Danoffice IT.
Læs mere her: