- AI
- Danoffice IT
- Cloud & Data Platform
- HPE
- Artikel
Mulighederne med AI er ikke til debat. Den gamle traver, fremtiden er her allerede, synes mere aktuel end nogensinde før.
Men spørgsmål og paradokser står i kø side om side – især i snakken om fundamentet for det hele: Vores it-infrastruktur. Er der en værdi i at have sin egen infrastruktur, on-prem, i arbejdet med AI? Og er det overhovedet muligt at opnå det fulde udbytte? Absolut, siger AI-specialist. Til begge scenarier.

”Vi er ofte hos moderne produktionsvirksomheder, og der er it overalt i produktionen. Der er mange ting, som ikke er på nettet – og som aldrig må komme det. Såkaldt air-gapped infrastruktur. Men samme virksomhed har måske et ønske om at drive AI i produktionen, enten med robotter, Computer Vision eller med et kritisk sprogmodels-system. Virksomheden ønsker dog at bevare sikkerheden og et ønske om 100 % og 24/7 at kunne stole på systemet, og her har løsninger, som er uafhængig af cloud-løsninger en ekstrem værdi. Her har HPE opstillet en hel portefølje af on-prem-løsninger, som er gearet til arbejdet med AI i disse private-private-miljøer”
Leif Elgaard Høj, Head of AI & Development i Danoffice IT
Ekstreme krav
Hvis man troede, der efterhånden var kommet ro på den mytiske konflikt mellem it-afdelingen og ”forretningen”, så tager man fejl. Ifølge Leif Elgaard høj har AI-udviklingen tændt en ny gnist. ”Forretningen forventer typisk, at AI er noget, man tager ned fra hylden. Der er meget lidt forståelse for, at hvis man ønsker en AI-løsning, som løser opgaver på en hundrededels sekund, så kræver det massiv infrastruktur”, siger han og fortsætter. ”Vælger man at placere en AI-løsning på egen infrastruktur, så øger det kun presset yderligere”.
Der er med andre ord behov for solid infrastruktur. Forretningen stiller krav – og det gør AI-løsningen også. ”HPE’s 2024-lancering, PCAI, Private Cloud AI, er en turn-key løsning for virksomheder, som ønsker en disconnected cloud, on-prem, i deres produktion, som kan drive meget komplekse sprogmodeller, uden at sætte et stik i væggen til det store internet”, lyder det.
Sizing 2.0
Med de nye krav opstår ifølge Leif en aktuel, stor udfordring, som alle producenter kæmper for at imødekomme. ”Det, vi alle arbejder på nu, hver eneste dag, er at oversætte AI-krav til infrastruktur-krav. Altså omsætningen af det reelle krav til reel infrastruktur, så man ikke brækker hele virksomhedens rygrad”, siger han og slår fast, at udviklingshastigheden bringer endnu en kattepine med sig. ”Der er en frygt for at komme bagud. Alt fornyr sig i AI hver anden måned, så mange kommer til at købe for stort ind. Overkapacitet, som skader miljøets øvrige performance”.
Den fleksibilitet, som AI kræver, giver HPE et stærkt svar på med deres infrastruktur as-a-service. Som Leif påpeger, så stilles hele porteføjlen til rådighed og giver dig selv svarene. ”Klassiske infrastruktur-folk vil tænke, at det er store maskiner, der som skal til, når man skal skallere op til AI. Men fremtidens infrastruktur er i virkeligheden mere micro-segmentering af din computer. Det er de færreste, som kan udnytte en Nvidia H200 GPU til fulde, og derfor micro-inddeler man og skaber flere, mindre virtuelle GPU’er. Skallerbarhed er alt – ellers ender du med ubrugt hardware”.
En utopi
Svar er også kernen i hele AI-udviklingen. ”Hvis du i dag tror, at din infrastrukturspecialist kan udtale sig om krav til sprogmodeller i udvikling af jeres R&D-afdelings og deres behov, så tager du fejl. Det er ren utopi. På dén måde er HPE’s PCAI en løsning”, forklarer han. ”Den har svaret på data-governance og datasegregering, og hvis du ønsker high-data-streaming, eller Nvidia-modeller indsat. Det er tænkt ind fra start og som en samlet løsning, du ikke behøver at ændre på for at adaptere til nye krav”.
En AI-klar infrastruktur er også et svar på den uundgåelige internationale involvering i vores it. ”Verdenssituationen kræver, at vi anskuer tingene på ny. Og med geopolitik inde i billedet, så er on-prem- og private cloud-infrastruktur også inde i billedet. Balancen handler så om at se på jeres faktiske behov nu, og jeres forventede behov i fremtiden. Hver anden måned, så ændres mit billede af mit arbejde med AI. Ting, vi snakker om i dag, fandtes ikke i nogen løsning for et år siden. Investér rettidigt og hold linjen til din AI-rådgiver varm”, slutter Leif Elgaard Høj, Head of AI & Development i Danoffice IT
Fra Infrastruktur til Indflydelse: AI der Skaber Resultater
Hos Danoffice IT er vi specialister i at levere AI-løsninger, der går langt ud over teorien og bliver til konkret værdi i praksis. Vores team integrerer kunstig intelligens direkte i kundernes driftsmiljøer – uanset om det er gennem sikre, air-gapped systemer eller skalerbare on-premises løsninger. Disse AI-implementeringer er ikke fremtidsvisioner – de er aktive, højtydende systemer, der allerede transformerer brancher i dag.
Vi hjælper virksomheder med at frigøre målbar værdi ved at tilpasse AI-kapaciteter til robuste infrastrukturstrategier. Fra produktion til logistik oplever vores kunder allerede forbedret effektivitet, pålidelighed og skalerbarhed. Udforsk vores kundecases, og se hvordan Danoffice IT kan hjælpe dig med at opbygge en AI-klar infrastruktur, der matcher dine forretningsbehov.
