- Danoffice IT
- Presse
- Nyhed
Regnskabsåret 2024 er netop offentliggjort. Et regnskab, som ser tilbage på et år med historisk store investeringer i fremtiden. 2024 blev et år, hvor vi tog vigtige skridt mod at skabe fundamentet for en strømlining af vores samlede, globale drift.
Et begivenhedsrigt år, et hårdt år – men et vigtigt år. I 2024 har det lange sigte været tændt, og alle investeringer er taget for at tjene vores vigtigste mål: At styrke Danoffice IT’s position som førende globalt it-infrastruktur powerhouse.
Businessmann A/S bliver en del af Danoffice IT
Centralt i vores samlede investeringer i 2024 var købet af konsulenthuset, Businessmann A/S. Det skete som et led i vores strategiske fokus på at udvide vores palette af ydelser og styrke vores tekniske kompetencer – og også for at styrke vores tilstedeværelse i pharma-sektoren. ”Denne investering skaber større bredde i vores services og tilfører specialiseret viden og ekspertise til Danoffice IT, som allerede nu gør en forskel for vores kunder globalt. Særligt på AI og på services generelt er vi kommet stærkt fra start”, fortæller CEO i Danoffice IT, Lars Baun.
Stærk tilstedeværelse i Asien
Blandt de centrale investeringer for 2024 var også en videreudvikling af vores tilstedeværelse i Asien, fortæller Lars Baun: ”I 2023 styrkede vi vores position på det asiatiske marked med nye hubs i Indien og Kina. Disse strategiske udvidelser peger fremad, og ved at skabe en stærk tilstedeværelse i disse regioner står Danoffice IT stærkt i forhold til at drive fremtidig vækst på det asiatiske marked”.
Udvikling af fremtidens Danoffice IT
Markante investeringer blev i 2024 tilført udviklingen af den driftsplatform, som Danoffice IT skal drives fra i fremtiden. Med konsolideringer af driftssystemer, herunder integration mellem e-commerce-systemer og et nyt, centralt ERP-system. ”Med disse tunge investeringer er der tale om betydelige teknologiske fremskridt, som skal skabe fundamentet for vores arbejde mod med en strømlining af vores drift – en proces, som signifikant vil forbedre vores effektivitet, når arbejdet står færdigt”, lyder det fra Lars Baun.
Lancering af global ITAD Service
Som en central del af vores bæredygtighedsstrategi investerede vi i 2024 tungt i lanceringen af vores globale IT Asset Disposition service, hvor kunder verden over nu kan lade deres brugte it-udstyr genbruge eller genanvende sikkert igennem vores platform. En indsats, som skal bidrage til en grønnere it-branche, slår Lars Baun fast: ”Med denne service minimerer vi markant behovet for transport af udstyr på tværs af grænser, og igennem stærke alliancer med lokale partnere kan vi nu tilbyde en unik, bæredygtig løsning i 138 lande”.

Et hårdt år for hardware – og for indtjeningen
2024 var et udfordrende år, som yderligere blev påvirket af et globalt hardware-marked med stor ustabilitet. Dette medførte en nedgang i projekter, præget af lav indtjening. Dette var særligt udtalt for vores aktiviteter på det sydamerikanske marked. Den samlede konsekvens af vores investeringer og disse udfordringer bidrog til, at omsætningen faldt med 28,9 % sammenlignet med 2023. Fra DKK 3,349 mio. i 2023 til 2,382 mio. i 2024.
Stærk afslutning på 2024
Det er dog en optimistisk CEO i Danoffice IT, som nu med dette regnskab kan se fremad. ”Vi sluttede 2024 af med en flot slutspurt. Vores samlede aktivitetsniveau steg markant, hvilket resulterede i en stigning i vores indtjening på 12,7% i fjerde kvartal 2024, sammenlignet med 2023. Derudover var ordrebogen ved årets udgang 12 % større, sammenlignet med året før. Ydermere steg vores soliditetsgrad i 2024 til 36,8 % - det bedste i flere år. Dette skabte et stærkt fundament for 2025, og vi oplever nu et 2025 med solid gang i driften i hele vores organisation. Vi går dermed et spændende næste kapitel i møde”, slutter Lars Baun, CEO i Danoffice IT.
